Filmene kan ses enkeltvis og varer typisk 20 minutter. Hver film har et tema. Nedenfor er spørgsmål, der kan bruges til at åbne en snak i klassen
Resumé: Da Nina kommer på klinikken har hun været i behandling for ADHD i mindst 5-6 år. Nina er det sidste halve år begyndt at "se knive der skærer".
Undersøg bivirkingerne ved ADHD medicin.
Nina fortæller om forskellige ting i barndommen, der gjorde hende ked af det. Hvornår begyndte det?
Ulla, Ninas mor, siger at medicinalindustrien har for meget magt, og at det så bliver til "noget med endorfiner". Hvad mener hun med det?
Både Ulla og Nina taler om kassetænkning og om at blive parkeret i et bås. Hvad betyder kassetænkning?
Psykiateren på stedet kalder ADHD en modediagnose. Hvad kan han mene med det ?
Tema: Hele familen rammes. Far og søn.
Resumé: Carsten, 49 år og har arbejdet indenfor forskellige fag. Da han gik ned med stress, arbejdede han som ufaglært hospitalsportør. Han fik forskellige diagnoser og tilhørende medicin, uden det hjalp. Han begyndte at drikke, for at få ro. Blev stoppet af politiet, på vej til Hobro på sin scooter, godt beruset. Blev indlagt på psykiatrisk hospital, hvor man opdagede, at han var medicinforgiftet.
Hele familien er påvirket af Carstens sygdomsforløb. Særligt sønnen Morten. Han var teenager, rodede sig ud i problemer og fik en ADHD-diagnose. Den arvede Carsten så fra sin søn, fordi lægen havde hørt, ADHD var arveligt. Nu er familien begyndt at overveje, om Mortens problemer i virkeligheden slet ikke havde ADHD, men skyldes at Morten savnede sin far. "Det hele var så forvirret ” husker Lene. ”Pludselig er ens mand syg".
SPØRGSMÅL: Carsten er først glad for at få en diagnose. Hvorfor er han det? Senere er han glad for at komme af med den igen? Hvorfor det?
Morten, Carstens og Lenes søn, får diagnosen ADHD, samtidig med at Carsten har det skidt. Kan det hænge sammen? Hvilke reaktioner har sønnen Morten? Hvilke problemstillinger opstår for ham?
Carsten fortæller, at han begynder at drikke alkohol i smug. Hvorfor bliver selvmedicinering en løsning? Lene, Carstens kone, efterlyser mere information som pårørende. Hvad kunne denne information bestå af?
Carsten ønsker ikke at gentage det fravær, han oplevede fra sin far. Overvej, hvordan hele familien på forskellig vis påvirkes
Tema: At køre klagesag og blive skadet af systemet
Resume: Kent er 39 år og uddannet pædagog. På den institution han arbejdede på, var havde et barn problemer. Kent søgte på nettet . Faldt over ADHD, og synes noget passede på ham selv. Kunne det virkeligt være rigtigt? Kort tid efter gik Kent ned med stress og fik hurtigt både en ADHD-diagnose og ADHD medicin. Det føltes som angst på speed. Kent oplevede, at han var fanget, også af A-kassen. På klinikken mener man ikke, Kent har ADHD. Trappet Kent ud, hvorefter han bliver sig selv igen. Da vi møder Kent, er han i gang med en klagesag.
SPØRGSMÅL:
Kent taler om, at ADHD diagnosen nærmest passer på alle. Hvad mener han med det? Hvad er symtomerne på ADHD ?
Kent bliver oprørt, da han opdager, hvordan hans mor er beskrevet i hans sag. Diskuter hvilken betydning dokumentation kan have for patienter og pårørende?
Er det rimeligt at en A-kasse kan forlange, at en patient spiser sin medicin ?
Hvilken oplevelser har Kent med ”systemet”? Det påvirker ham stærkt. Hvorfor gør det det?
Asker Stig Nielsen, psykiateren, mener at Kent er traumatiseret af behandlingsforløbet. Hvad kan han mene med det?
Kent og hans mor har behov for at "opnå retfærdighed". Hvorfor betyder det meget for Kent?
TEMA: "Besværlige unge"
Kamilla er 19. Hun har fået en ADHD diagnose hos en tidligere psykiater. Grunden til at Kamilla i sin tid skulle til psykiater, var fordi Kamillas mor Jeanette havde svært ved "at styre Kamilla". Hun søgte hjælp hos kommunen, der mente, at Kamilla skulle til psykiater. Kamilla fortæller at hun fik diagnoen efter en samtale og en test, hun synes var tåbelig, . Hun fortæller om testen. Kamilla mener, at ADHD er en dårlig undskyldning. Noget de voksne har fundet på, to børn der ikke gider går i skole. Kamilla giver sin forklaring på, hvorfor hun måske har været svær at styre.
SPØRGSMÅL
Det er socialforvaltningen, der mener Kamilla skal udredes for ADHD. Diskuter, om diagnoser er ved at skifte betydning. Hvad kan være problemet?
Kamilla fortæller, at hun får sin diagnose på baggrund af en kort samtale og en test på en computer. Det mener Kamilla og hende mor er et problem. Hvad mener de med det ?
Kamilla mener, at ADHD-diagnosen bruges mod børn, der ikke har lyst til at gå i skole. I dag er det ofte skolen, der påpeger en ADHD problematik. Hvikle fejlkilder indeholder det?
Skal Kamilla selv bestemme, om hun skal have ADHD medicin ?
Hvilke problemstillinger fremhæver Kamilla ellers, og hvordan kan man støtte hende bedst muligt fremadrettet?
Hvordan kan man som Kamillas bostøtte hjælpe Kamilla ?
Asker Stig Nielsen siger, at de store stigninger i diagnoser og medicin skyldes penge. Hvad kan han mene med det ?
TEMA : Diagnoser som identitet. Selvtillid
Resumé: Maria er 26 år, uddannet tandteknikker og mor til to. Da vi møder Maria, har hun i flere år været i behandling for ADHD og depression. Hun er trappet ud af antidepressiv medicin efter eget ønske. På klinikken mener man hverken, at Maria har ADHD eller depression. Nu er hun også holdt op med ADHD medicinen. Hun fortæller, hvorfor hun troede, hun havde ADHD, samt hvordan medicinen virkede på hende.
SPØRGSMÅL:
Asker Stig Nielsen kalder ADHD for en modediagnose. Diskuter om og hvordan der kan gå mode i en diagnose? Hvad kan spille ind?
Maria fortæller, at hun er nået frem til, at det vigtigste erat hun skal arbejde med sin selvtillid. Hvad mener hun med det?
Marias familie bliver ved at sige, at hun har forandret sig. Diskuter betydningen af at have pårørende. Hvad er fordelene? Hvad er ulemperne ?
Nævn nogle af de bivirkninger, Maria har ved medicinen. Undersøg, hvad bivirkningerne er ved ADHD medicin.
Sammenlign med symptomerne på ADHD. Hvad kan være risikoen, hvis de ligner hinanden?
Marias datter har en lille rolle i filmen. Drøft hvordan man kan støtte børn bedst muligt igennem sådan et forløb? (Evt. undersøg hvad der er af muligheder for børn)