Nedenfor er fem film. De kan ses i rækkefølge eller uafhængigt. Fem fortællinger, der også hører med i en større fortælling om, hvorfor vi har så store stigninger i diagnoser og medicin i Danmark. Det er kommet til at handle en del om ADHD diagnosen. Det er fordi det pt er en meget anvendt diagnose, både blandt børn og unge, men også i voksenpsykiatrien.
Længde; 20 minutter. Tema: At klage og blive skadet af behandlingen.
Kent er 39 år og uddannet pædagog og faldt over ADHD-diagnosen på nettet i forbindelse med arbejdt. Han synes pludselig, at noget passede på ham selv. Kunne det virkeligt passe? Kort tid efter gik Kent ned med stress, og spurgte lægen, om det kunne være ADHD. Kent blev henvist til en psykiater, der hurtigt gav Kent en ADHD diagnose og satte ham i medicinsk behandling. Herfter fik Kent det værre og værre. På et tidspunkt havde han bostøtte tre gange om ugen.
På klinikken i Randers mener man ikke, at Kent har ADHD. Kent kommer af med medicinen, og efter en måned kan han klare sig selv. Kent klager over forløbet, men klagen trækker ud. I filmen er vi med til konsultationen, og Kent og hans mor Lissy fortæller om forløbet.
Maria har altid været usikker på sig sig. I skolen beskriver sig selv som klassens klovn, som læreren hadede. Da ADHD diagnosen kom frem, tænkte hun, at det måske var det hun fejlede. Hun fik diagnosen efter et spørgeskema, som hende og hendes mor skulle udfylde. Herefter begyndte hun på ADHD medicin. Hun ringede til psykiateren og græd. Så fik hun også depressionsmedicin. I dag mener Maria, hun var ked af det på grund af forhold i hendes liv, der skulle forandres, og fordi hun manglede selvtillid. I filmen fortæller Maria og hendes forældre, hvordan medicinen i stedet forandrede Maria
Længde: 25 minutter. Tema: Hvordan en diagnose påvirker hele familien
Carsten er 49 år. Da han gik ned med stres, arbejdede han som ufaglært hospitalsportør. Herefter fik han forskellige diagnoser og medicin, uden at det hjalp. Han begyndte at drikke små kyllinger -snaps-, for at få ro. En dag blev han standset på scooteren i Holstebro, godt beruset og på vej til forældrenes gravsted. Her konstaterede man, at Carsten var medicinforgiftet. "Det var et vink med en vognstang", fortæller han. "Enten ville jeg ud af det her. Eller også ville jeg ikke mere". I filmen fortæller Carsten, hans kone Lene og sønnen Morten, hvordan Carstens problemer påvirkede familien. Morten var teenager, rodede sig ud i problemer og fik en ADHD diagnose, som Carsten senere arvede. Men måske var Mortens problemer i virkeligheden en reaktion på Carstens problemer? "Det hele var så forvirret” husker Lene. ”Pludselig er ens mand syg. Der var så meget, vi skulle have vist"
20 minutter. Tema: At have brug for hjælp med men komme i en forkert kasse
Nina er 29 år. Da hun kommer på klinikken, har hun modtaget ADHD medicin de sidste 5-6 år. Det sidste halve år er hun begyndt at se "knive der skærer". Nina og hendes mor Ulla har hele tiden følt, at Nina fik den forkerte hjælp, og blev proppet ned i en kasse, der hed ADHD, hvor hun blev parkeret. De oplever ikke at medicinen har hjulpet Nina. Tværtimod har den gjort Nina mere syg . Vi er med i konsultationen og hjemme hos Nina, og Nina og Ulla fortæller om forløbet. På klinikken mener man ikke, at Nina har ADHD, og trapper Nina ud af medicinen. Nina får det bedre.
Længde: 20 minutter
Kamilla er 19 og kommer på klinikken sammen med sin kontaktperson, fordi hun har fået en ADHD diagnose hos en tidligere psykiater. Det var kommunen, der mente Kamilla skulle udredes. Det var en underlig udredningen, synes både Kamilla og hendes mor Jeanette. Alligevel oplever Kamilla, at diagnosen bliver brugt imod hende, når de er uenige.
I filmen fortæller Kamilla hvordan udredningen foregik. Hun skulle trykke på en computer i 20 minutter. Og hun fortæller om en barndom, hvor hun var alene med hendes mor, der arbejdede sent som centerfrisør. Kamilla savnede sin mor. "Måske var jeg svær at styre, fordi jeg skulle teste, om hun elsker mig", siger Kamilla, og mener, at ADHD er noget, de voksne har fundet på, til børn, der ikke gider gå i skole.